DK Jazz Special, Peter Rahbek (feb.2019)
EAN:

Der er intensitet og spræl over bariton-guitaristen Claudio Miottis samspil med klarinettisten Matteo Pastorino, rapperen Raajaajee og trommeslageren Jean-Baptiste Pinet. På pladen CLAXXX kaster de sig ud i noget, der somme tider lyder som vel indavlet fusion, og andre gange som meget givende og intens verdensmusik. Klangligt anslår Claudio Miottis bariton-guitar stemningen. Strengene på det dybt klingende instrument lyder på visse numre som om, de er stemt i kvinter. Men der er nok tale om en konventionel fem- eller seks-strenget basguitar stemt i kvarter, som Miotti bruger præcis som en normal fingerspillet guitar med hyppig brug af barrégreb. Akkorderne klinger faktisk ret flot, når de rækker så relativt dybt. Og når Matteo Pastorino spiller sine lange tematiske forløb på basklarinetten, opstår der en lidt sær etnisk lyd, der både peger mod nord, syd, vest og øst. Musikalsk esperanto kender jo ingen grænser. Mere særegen bliver orkesterlyden dog, når Pastorino bruger basklarinetten til at spille orgelpunkts-bas, mens Miotti spiller solo på de lyseste strenge og lægger harmonizer-oktaver oven på. Her leverer bandet en personlig lyd, der har sjæledybde og fortæller eventyr fra kulturer, jeg aldrig før har mødt.
I gamle dage havde vi gruppen Oregon i krydsfeltet mellem fusion, klassisk, folk og nyklassisk kompositionsmusik. Musikken her er ikke nær så original. For Miottis italienske ophav hører vi ikke meget til. Men det samlede resultat er alligevel smukt og velgørende. Især fordi folkene bag tager sig den fornødne tid til at nå i dybden med de historier, de vil fortælle.